Koncerter
Der er ikke registreret nogle koncerter i øjeblikket
Bagom sangen...

Lad min regning stå.
Jeg forestiller mig den glædelige scene, at man af vanvare - og måske lidt nødtvungent - er havnet på et helt fremmed sted - et værtshus i en lille flække langs jernbanen. Så har det udviklet sig til ...

Lad min regning stå.

Jeg forestiller mig den glædelige scene, at man af vanvare - og måske lidt nødtvungent - er havnet på et helt fremmed sted - et værtshus i en lille flække langs jernbanen. Så har det udviklet sig til høflige udvekslinger med de lokale, med hvem man har fulgtes via spiritus til noget man - i øjeblikket - opfatter som en højere bevidsthed, kun med gensidig gevinst. Så er der hende i baren. Jeg har tit tænkt på, hvor meget lort hendes slags må høre på fra eftermiddag til ud på morgenen.
Jeg skrev først sangen, mens vi var i studiet - på hotelværelset i Aalborg, hvor jeg havde fornøjelsen af at spille den for en tilredt og stærkt henført Johnny Madsen, en nat vi holdt midtbyen vågen efter en Madsen-koncert på Nordkraft - eller Skråen...
Udtrykket "Lad min regning stå" viser sig at være helt ukendt for nogen, og helt selvfølgeligt for andre. Det betyder i al sin enkelhed, at man er flad og gerne vil betale, næste gang man kommer. Så er det op til baren at vurdere, OM man kommer igen - og om man så har penge. Næppe...

Gå til sang

Ord

Miriam

Når det nu alligevel er søndag...

02.02.2020

Når det nu alligevel er søndag..

Det jeg kunne tænke mig at læse i avisen her til morgen, eller bare efter kirketid var:
At stormagterne er gået sammen om et mægtigt projekt. Med al deres raketkraft og al den opfindsomhed de kan mobilisere. Og med et DR-panel af Andreas Mogensen og Holger Bech Nielsen under Clement Kjersgaards ledelse. Med alle os andre - borgerne udendørs en klar februar-aften. Og alle Jordens børn med blikket rettet mod ét og samme punkt på himlen. Og så skulle de gå i gang stormagterne, med al deres samlede raketkraft. Pløkker fæstnet dybt nede i månens overflade, og godt med langt tovværk, og på tre skulle de trække månen en halv omgang rundt, så vi alle for første gang kunne få dens bagside at se. Bare en halv gang rundt, så vi kunne få det hidtil og evigt skjulte frem i lyset. Jeg tvivler på, den ville ha’ det mindste imod det.
Når månen var på plads, skulle den efterlades dér, indtil der var skrevet nye sange, digte og eventyr nok om den - et par hundrede år måske. Og til den tid når man vendte den om igen, ville folk pege op og sige - Wow se! Månen ligner jo en gammel mands ansigt!
Det ville være et godt projekt på en søndag som denne…

Go’ helligdag.

www.moschinooutletshop.com

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C