Lad min regning stå.

Jeg forestiller mig den glædelige scene, at man af vanvare - og måske lidt nødtvungent - er havnet på et helt fremmed sted - et værtshus i en lille flække langs jernbanen. Så har det udviklet sig til høflige udvekslinger med de lokale, med hvem man har fulgtes via spiritus til noget man - i øjeblikket - opfatter som en højere bevidsthed, kun med gensidig gevinst. Så er der hende i baren. Jeg har tit tænkt på, hvor meget lort hendes slags må høre på fra eftermiddag til ud på morgenen.
Jeg skrev først sangen, mens vi var i studiet - på hotelværelset i Aalborg, hvor jeg havde fornøjelsen af at spille den for en tilredt og stærkt henført Johnny Madsen, en nat vi holdt midtbyen vågen efter en Madsen-koncert på Nordkraft - eller Skråen...
Udtrykket "Lad min regning stå" viser sig at være helt ukendt for nogen, og helt selvfølgeligt for andre. Det betyder i al sin enkelhed, at man er flad og gerne vil betale, næste gang man kommer. Så er det op til baren at vurdere, OM man kommer igen - og om man så har penge. Næppe...

Gå til sang