Allan Olsen - Skriv under

Staklernes hus

Da vi i '63 flyttede ind til sydbyen, i Fresse, var der begyndt at skyde små, såkaldte villakvarterer op. Ikke at der var villaer - eller parcelhuse, i dén forstand - men nogen havde fået dén ide, at folk skulle ha' lov at bo i eget hus. Så anlagde man lange lige veje, på kryds og tværs, med små, ens huse - social-filantropisk boligbyggeri, til værdigt trængende, med mange børn...
Mange børn var der - og mange børn var det eneste, disse huse ikke var velegnede til. Til gengæld lå de så tæt, man kunne springe fra tag til tag - måske med et udhus, som mellemstation, hvilket var godt, når der var nogen efter én.
På én eller anden måde, lykkedes det min mor - der solgte ost - og min far, landposten at hive os lige netop over den streg, der gik mellem disse gader, og de mere parcelhus-lignende kvarterer. - Så vi boede sådan cirka et lille værelse bedre, end de andre, syntes vi...

Jeg tror vi havde en meget klar fornemmelse af, hvordan det stod til, i de forskellige familier - osse flere gader væk. - Det var en måde at placere sig selv på, måske - ikke hoverende, men til gengæld, med masser af misundelse, når man ude fra gaden så, nogen havde en bil, for eksempel.
En dag hørte vi om en familie, der var blevet skilt. Ikke forældrene, familien. - Den skilte familie, snakkede man om, hvilket måske ikke er så tosset, for det var før nogen fandt på, at børn kunne være samspilsramte.
Vi nærmede os deres hus, på det modsatte fortovs afstand, som man gør, hvis man skal hen til et bilvrag, på en øde mark, for at se, om der ligger døde eller kvæstede, derinde.
Jeg husker hvordan jeg, fra dén dag fornemmede sorg, opløsning og utryghed, når jeg passerede den skilte families hus - og en dag var jeg sikker på, jeg hørte en dame, der græd, derinde...

Der gik et par år, så skulle jeg - for første gang, tror jeg, overnatte hos en kammerat. Han boede i blokkene - et helt fremmed ord, i min mund, hvis ikke man staver det, "blokkerne", på 3. sal, og havde elektrisk tog. (Godt nok kun et Fleischmann - det skulle være Märklin - men hvad, han endte osse med at køre Tomos, i stedet for Puch...).
Vi lå og ævlede i soveposer, på gulvet. - Så var der sirener - brandbiler, de havde en mere langsom og sørgmodig melodi, end ambulancen. Vi sprang op, og så de blå blink bevæge sig i den mørke nat, ud gennem Søndergade i den mørke by, og en kilometer længere væk, orange lysskær af flammer, lissom i slowmotion.
Det var de skiltes hus, der var ild i, selvom de skilte, vist var flyttet...

30 år senere, i Hasseris, ved Aalborg.
En dag, jeg gik og skubbede barnevogn, kom jeg forbi et hus - et meget smukt, og ret stort hus. Ét af dén slags huse, man kan se, både bygherre, arkitekt og håndværkere har været stolte af, da det stod færdigt, engang for 100 år siden. Der var bestemt ingen elendighed, eller sorg at spore, ved dét hus, og jeg vil aldrig udpege det for nogen, da det kunne starte en negativ profeti, eller karma. Men huset blev på min daglige barnevognstur dét hus, der uvægerligt sendte mig tilbage til vores gader - og lige nøjagtig til dét hus, den skilte familie boede i, før der gik ild i det. Jeg har overhodet ingen forklaring på, hvorfor - sådan var det bare...

Jeg gik hjem og skrev Staklernes Hus, det var i foråret, '97.
Jeg skrev den ved et lille bord ved et vest-vendt vindue i dét, der hed flygel-stuen. Dér sad vores hus oprindelige frue i begyndelsen af 1900-tallet, og drømte om en karriere som koncert-pianistinde. Men hendes mand var direktør på cementfabrikken...

Gå til sang

Skriv under

08.06.2015

Vi vil gerne opfordre alle til at skrive under på, at de er imod nedsættelse af den kriminelle lavalder. Det kan gøres via dette link: http://www.skrivunder.net/imod_nedsattelse_af_den_kriminelle_lavalder

Allans deltagelse i debatten har affødt en del reaktioner (man kan læse mere på Allans facebookside - www.facebook.com/allanolsen49) - her er Allans svar på disse samt uddybning af, hvorfor det er så vigtigt.

Det går rigtig godt med underskrift-indsamlingen, og jeg er glad for at have gjort mit til at den er blevet udbredt.
Hermed et par bemærkninger, fortrinsvis i forhold til de indlæg, der beklikker min troværdighed, hø-hø... :

1. Til de af jer, der trækker “hold dig til musikken”- kortet:
Hvis jeg skal holde mig til musikken - vil det så sige at I, der bér mig om dette, er lutter professionelle debattører og skribenter? Næppe...
I har sikkert osse et job og et liv at passe - og heldigvis deltager I - lissom jeg, alligevel i debatten.
Tak for dét.

2. Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg “har sat mig ind i sagerne“ :
Ak - kun efter bedste evne. http://www.kawatches.com
For jeg vil aldrig hævde at have nær den fornødne begavelse til at forstå lovforslag - og deres konsekvenser, helt til bunds.
Derfor støtter jeg mig gerne til de faglige organisationer, institutioner og enkeltpersoner på de respektive områder. - Hvad siger de?
Det har jeg osse gjort i spørgsmålet om en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Og nu er det jo ikke mig, men bl.a. juraprofessor, og dommer gennem mange år - Eva Smith, der med opbakning fra stort set den samlede ekspertise på området, har startet nærværende underskrift-indsamling.

Det er dog ikke nok for en del af debattørerne, hér på siden. - Røde lejsvende! - Er det dét I vil kalde bl.a. Fængselsforbundet, Red Barnet, Danmarks Lærerforening og Det Kriminalpræventive Råd?
Endelig vil jeg altid se til med nogen skepsis, når politiske ung-høge som f.eks. Venstre’s Karsten Lauritzen svinger sig op - specielt når det drejer sig om sociale og straffe-retslige forhold.
Denne skepsis gælder vel at mærke den kække ungdom, på begge politiske fløje.

3. Jep - SF og Socialdemokraterne var skam osse godt i gang.
Men heldigvis er de da kommet på bedre tanker, og de hævede dog lavalderen fra 14 til 15 år igen, straks, de kom til magten, i 2011. Men nu og hér er det et nyt valg - og et nyt forslag, det drejer sig om.

4. “ Der er jo ikke tale om, at børn på 12 år skal i fængsel “
Jo - i yderste konsekvens. Og hvem garanterer, det ikke sker? Lovgivningen vil give grønt lys, om nødvendigt. Og dét var nøjagtig, hvad der skete, da man i 2010 havde en kriminel lavalder på 14 år.
Dét fremgår af bl.a.nedenstående link:

Måske var det ikke hensigten ( hvis der da var nogen, udover signal-politik ). Men man “ glemte “ at følge lov-ændringen op med de fornødne ressourcer, hvilket man efterfølgende erkendte og beklagede. - Sig dét til de 14-årige børn, det gik ud over i 2010.
Overbelægning på institutionerne forårsagede, at netop børn ned til 14-årsalderen blev indsat i hårde, lukkede fængsels-lignende institutioner, som f.eks. Grenen og Koglen
( Jeg har selv besøgt disse ) - Institutioner med indsatte, hårde kriminelle op til 19-årsalderen med ufaglærte voksne og kun få uddannede pædagoer.
Skal en 14-årig - eller altså måske snart - en 12-årig anbringes i sådanne omgivelser ??
- Ja, så ka’ de lære det, lømlerne...

Jeg har ikke hørt en eneste tilhænger af Blå blok’s forslag, i denne valgkamp tale om, hvordan man vil sikre, at erfaringerne fra 2010, ikke vil blive gentaget. - Eller sætte tal på de bevillinger, som skal følge med loven. En ungdoms-domstol for de 12 til 17 årige? En opfølgende praksis? Institutionspladser? Ansatte? - Hvad koster dét - og hvor skal pengene tages fra?
For mig er det helt grundlæggende et spørgsmål om, hvilket menneskesyn man vil lægge for dagen.
For lovforslags-stillerne i Blå blok er det derimod et spørgsmål om stemmer. - Parade-politik på en ynkelig og kynisk baggrund. Endda i en tid, hvor kriminaliteten blandt målgruppen er styrtdykket.
Jeg forestiller mig følgende: - Sig BØH! til de ældre damer, og vupti blafrer stemmerne op af deres håndtasker. - Herregud, DF har jo opbygget deres pizzadej, på dén opskrift, og dem går det jo godt...
Og konsekvensen? - Nåh ja. Det drejer sig jo fortrinsvis om de brune indvandrerbørn , og ressource-svage familier. Og disse skriver ikke velformulerede klager til de aktuelle instanser, eller irriterende kronikker i Politiken eller Berlingske…

Men spør’ I mig, er de er sgu mere spændende at skrive sange om, end ham Karsten Lauritzen!
Hmmm… Oooog dog, som Thomas Detektor Buch-Andersen ville sige.

wink-humørikon

God valg-tummel

Allan