Allan Olsen - Bag pladetitlen - PINDSVIN I PIGSKO

Skal man være udhvilet når man dør?

I Carsten Jensen's bog fra 1985, citeres en gammel dame, på sit dødsleje. - Nu skal jeg dø, og jeg har endda været i radioen, siger hun.
Vi har haft, hvad vi kan kalde moderne medier - hvilket for mig vil sige mange, trykte, levende, dagligt udkommende - at medierne er blevet virkeligheden, og vi er blevet dem, der betragter medierne, og hvad de serverer for os. Altså vores virkelighed skabes mere af medierne, end vores virkeligheden beskrives, af disse.
Har det ikke været i fjernsynet, findes det ikke...
Samtidig er grænserne mellem fiktion, beskrevet virkelighed, dokumentar - og ren underholdning, forlængst udvandede.

Det gør noget ved vores måde at se verden på. Og når endelig man fanger en længe udskældt diktator, som Saddam, har vi via uendelige, tendentiøst vinklede tv-reportager, opbygget en diffus vrede og afsky mod ham, som får os til, ikke blot at labbe hans hængning i os - men osse at acceptere dét vi ser, som klonet dokumentar, sandhed, og underholdning. Fladskærmen er jo den samme, uanset, hvad vi ser på, og sofaen - og ungerne, der kigger med.
Vi fik første gang fjernsyn, lige i de dage, hvor den første Kennedy, blev skudt. Det var sådan set OK med mig, for jeg var dødeligt forelsket i Gitte Hænning, og hende viste de osse. Hun sang, Tag en gammel sweater På... Jeg var overbevist om, at havde den gamle ikke købt dét apparat, havde præsidenten været i live endnu. Men så havde jeg ikke haft min Gitte...

Gå til sang

Bag pladetitlen - PINDSVIN I PIGSKO

21.08.2014

Dette cover husker jeg mest som et meget sjovt billede af, hvor grafisk arbejde var nået til - rent teknisk - i forhold til i dag.

Coveret blev lavet af firmaet, Manad, hér i århus. De var nogle af dem, der var længst fremme på beat'et, og meget dygtige. Mener, de holdt til i Grønnegade, lige om hjørnet fra Møllestien, hvor jeg boede på dét tidspunkt - hvilket vil sige cirka 1991. Så jeg rendte oppe på deres værksted og forstyrrede konstant, mens de forsøgte at få fred til at lave mit plade-cover.

Som altid, når en plade er ved at være færdig til udgivelse, syntes jeg, at det var nødvendigt, at jeg blandede mig i ALT i processen. Skulle det nu være en guld- eller kobberfarvet skygge på de dér væddeløbs-køtere, eller hvad med en knaldrød?

De var lige begyndt at arbejde med computere. Gu' ved hvad man i dag ville sige til de modeller, de havde til rådighed i starten af 90'erne... Men det var uden tvivl state of the art - og som noget aldeles nyt kunne vi jo sidde og se på et utal af fotos af greyhounds og købe adgang til at benytte det valgte på coveret. Det var noget helt nyt.

Som ved mine to tidligere plader havde jeg ikke rigtig en mening om, hvad skidtet skulle hedde. Derfor gik jeg igang med at afsøge albummet's sange for at finde en titel.

I Bette Liverpool synger jeg jo: "min vandseng er fuld af pindsvin i pigsko" - et voila - pladen skulle da hedde Pindsvin i Pigsko. I det hele taget var jeg - til mit pladeselskabs store glæde - temmelig optaget af at skabe et mere pågående og ja, stikkende udtryk, end på Norlan og Gajo. Mere kant...

Jeg ved ikke hvorfor, men straks jeg så titlen for mig, fik jeg billeder ind af halsende hell-hounds, greyhounds og snerrende køtere.

Jeg husker ikke helt, hvad der blev betalt for lån af coverbilledet, men jeg husker vi brugte tiiiimevis på at vælge det rigtige - og på at bearbejde det.

Det blev - indtil JØWT - den sidste plade fra mig i LP-format. Så kom CD'erne med deres grimme, snoldede plastic-æsker, der passede ind i diverse hyldekoncepter derude. Fra dén dag blev det en pauver business at designe pladecovere.

Resten er historie...

IWC Replica Watches www.parsin.me